Tørring Fysioterapi & Træning, Torvegade 10, 7160 Tørring

Kirsten Tørsleff behandlingsmetode for brystopererede

Tørring Fysioterapi og Træning har efteruddannet fysioterapeuterne Maria Krogh og Lotte Toftebjerg i Kirsten Tørsleff behandlingsmetoden til brystopererede. I dag er det dog primært Maria Krogh som varetager patientbehandlingerne på klinikken.

Før, under og efter en forløb med brystkræft kan du have gavn af behandlingsteknikkerne.

Det øger effekten af de efterfølgende øvelser, som giver større bevægelighed i arm og skulderled, mindsker hævelse i arm og armhule og letter smerter.

Det er en behandling til alle brystopererede, uanset om du har fået en brystbevarende operation, eller fået fjernet brystet. Der arbejdes med forskydelighed af arvæv og området svarende til brystmusklens forløb. Ved en meget blid behandling( ikke massage) af arvævet i dybden kan det lade sig gøre at forbedre forskydeligheden i selve vævet. Det øger blodcirkulationen. Ved dernæst at strække arvævet og det omkringliggende væv bliver hele operationsområdet mere levende og smidigt, og tryk på nerver og kar aftager.

  • Specielt tilpasset brystopererede
  • Nyopererede såvel som flere år efter operationen – ingen tidsfaktor
  • Behandling under kemoterapi og stråleterapi er vigtigt for at mindske senfølger
  • Behandling inden operation for at mindske senfølger
  • Alle operationstyper

Men det er aldrig for sent at gå i gang. Hvis man oplever andre problematikker og smerter i kroppen, kan dette også skyldes senfølger fra en brystoperation, til trods for at det er flere år siden man er blevet opereret.

Kontakt Maria/ klinikken på tlf: 75 80 19 07 og hør mere om dine muligheder, henvisning fra sygehus/læge og få svar på dine spørgsmål.

Læs mere om retningslinjer for behandling og træning af brystkræftopererede

Læs nyeste forskning på Dansk Brystkræft Organisations hjemmeside