Tørring Fysioterapi & Træning, Torvegade 10, 7160 Tørring

TRÆN I TRYGGE RAMMER – Et samarbejde med ÆldreSagen

TRÆN I TRYGGE RAMMER – Et samarbejde med ÆldreSagen

Pr 1. november 2015 opstarter Tørring Fysioterapi og Træning et lokalt træningstilbud i samarbejde med ÆldreSagens lokalafdeling Tørring/Uldum.

Efter et konstruktivt møde med lokalafdelingens bestyrelse besluttede vi i fællesskab rammerne for tilbuddet.

Træningen foregår mandag til fredag i klinikkens træningssale. Da vi har andre patienter som kræver særlig opmærksomhed og plads, har vi udarbejdet en ugeplan over tidsrummene, hvor man kan træne.

Særligt for ÆldreSagens medlemmer er, at der to gange ugentligt kan trænes sammen med en fysioterapeut.
Mandag mellem kl. 9-10 og igen fredag mellem kl. 11-12.

Fysioterapeuten står til medlemmernes rådighed med råd og vejledning, instruktion i øvelser, korrektion af øvelser og kan give den nødvendige tryghed, som mange har stor glæde af ved opstart på træning.

Træningen koster 200 kr./månedligt

Forud for træningen kommer en times undersøgelse og programlægning hos fysioterapeut til medlemspris 300.- (normalpris 431,67 kr.). Sammen med fysioterapeuten fastlægges hyppighed af træning og længde af forløb.
Tidsbestilling er nødvendig.

Yderligere information

ÆldreSagens lokalformand Lillian Andersen på tlf: 75 78 15 04

Eller Tørring Fysioterapi og Træning på tlf: 75 80 19 07